Tidligere
kurser

Lars Bangert Struwe, generalsekretær, ph.d., Atlantsammenslutningen:

“En ny globaliseret sikkerhedspolitik, hvor ny teknologi præger både politik og krig”

Der sker i dag en række koblinger af regioner i international sikkerhedspolitik, der gør at sikkerhedspolitikken er blevet global. Det ser vi, når Rusland får hjælp til sin krig mod Ukraine fra Nordkorea, Iran og Kina. Det er også det, som NATO gør, når NATO forstærker samarbejdet med dets partnerskabslande i Asien. Det gør arbejdsfordelingen mellem EU og NATO langt klarere og de europæiske stater klar til at øge deres forsvarsbudgetter markant og med det samme. Samtidigt sker der en udvikling i krig, som vi skal tilbage til Første Verdenskrig for at forstå.

​

Jakob Egholm Feldt, professor RUC

“I krigens skygge”

Mit oplæg vil tage udgangspunkt i israelske reaktioner på kontinuerligt at leve i krigens skygge. Det israelske samfund har siden 1948 været højt mobiliseret og forberedt på, at den næste krig kan komme, hvornår det skal være. Samtidig er Israel et demokratisk og meget pluralistisk land med fri presse og et frit kunst- og kulturliv, hvilket giver os et unikt indblik i, hvordan et samfund kulturelt oplever og reagerer på at være under en konstant krigstrussel. Jeg vil give en række eksempler på, hvordan israelske kunstnere, forfattere og filmskabere gennem tiden fra 1948 til i dag har bearbejdet krigens nærvær og den konstante trussel om død og ødelæggelse. Kunsten viser både menneskers personlige smerte og frygt, kulturens opbyggelige potentiale samt den substantielle samfundskritik, som også formuleres i fx film og litteratur. I israelsk kultur er der en tradition for at se på kunstnere som nationens samvittighed, og også derfor er kunsten et meget vigtigt materiale at kigge for at få indblik i, hvordan krigens skygge påvirker samfundets kultur og identitet.

​

Thomas Wegener Friis, ph.d., lektor, SDU

“Spionage i fortid og nutid”

Ruslands angreb på Ukraine har givet den Kolde Krig en revival og flashback til gamle James Bond film. Pludselig kunne en hel generation kende den verden, de var vokset op i igen. Siden 2022 har der været fuld blus på efterretningsfronten. Men der er både slående forskelle fra tidligere, men også noget vi kan bruge historien til – heldigvis. Det gælder både, når vi skal forsøge at forstå russiske spioners måder at operere på samt den stærke vestlige kontra-efterretningsvirksomhed. Samtidig kan vi måske også lære lidt om, hvor vi skal holde igen, inden begejstringen for efterretningstjenester og deres virkemidler løber helt af med os. 

​

Rundvisning i Regan Vest bunkeren

​De fleste af landets Handelsgymnasier har meldt sig under Verdensmålsfanerne og mange er i fuld gang med at få fundet en vej ind til at få en vinkel på eksempelvis begrebet ”Bæredygtighed” i forhold til deres fag og deres undervisning.

Det er også tydeligt, at bæredygtighed er blevet stadig mere fremtrædende i den pædagogiske debat og i vores fag har det også vist sig som et voksende tema, f.eks. i det historiske tidsskrift Temp, der havde det som tema i 2022.

​

Vi har inviteret en række forskere som alle på forskellig vis beskæftiger sig med emnet, og bedt disse om at give deres bud og vinkler på dels hvordan synet på miljø og bæredygtighed har udviklet over tid, og hvordan man kan gribe temaet an.

​

Vi starter torsdag med Mogens Rüdiger, lektor og Dr.Phil. fra Aalborg Universitet, som i det seneste nummer af tidsskriftet Temp har sat bæredygtighed ind i en historisk kontekst og det håber vi, at han vil udfolde for os i et oplæg.

​

Dernæst holder Marianne Leth et oplæg for os om bæredygtighed i historieundervisningen og hvilken betydning det kan have for den didaktiske tilgang til både emne og fag.

​

Senere på dagen har vi to oplægsholdere, Jesper Romme Fischer og Claus Lasse Frederiksen, Køge gymnasium, der har set på globaliseringen i den maritime verden. De har skrevet bogen ”Blå Danmarkshistorier”, der udkom i 2020 og som man vil kunne købe på kurset.

​

Torsdagens sidste oplægsholder er Martin Husted, en historiker, der har skrevet om og holdt flere foredrag om globaliseringens historie.

​

Det sidste officielle punkt torsdag vil være foreningens generalforsamling, hvor vi skal høre om året i foreningen, den fiskale situation og vælge bestyrelsen for det kommende år. Og dernæst vil der være en aften med god mad og godt samvær.

​

Fredagen starter med fagkonsulenten, Kasper Thomsen, der sikkert vil berette om forårets eksaminer og en hel del mere.

​

Fredag har vi også fornøjelsen af Marie Halvorsen, lektor i historie fra Niels Brock, og medlem af bestyrelsen af FHH, som vil give os et indblik i, hvordan de i hendes faggruppe har indarbejdet bæredygtighed i undervisningen. Så her vil der være mulighed for at komme helt tæt på, hvordan man kan gribe emnet mere praktisk an.

Foreningen af historielærere i handelsgymnasiet (FHH) kan i år holde 40-års jubilæum. Derfor har vi valgt at gøre dette til omdrejningspunkt for årsmødet i år.

40 år er længe for en faglig forening, og vi er glade for, at vi i en periode, hvor mange faglige foreninger har været under pres, stadig har mulighed for at tilbyde kurser og netværk til historieundervisere i handelsgymnasiet.

​

Denne gang byder vi foredrag af Henrik Skov Kristensen, tidligere museumsleder i Frøslev-lejren, og ekspert indenfor Besættelsestiden i Sønderjylland og meget mere.

Han vil holde foredrag med udgangspunkt i sin ph. d. afhandling ”Gerningsmænd eller ofre” Erindringen i det tyske mindretal i Sønderjylland om nazismen, verdenskrigen og retsopgøret i komparativt lys.

​

Derudover vil vi besøge Sønderborg slot og få en rundvisning. Slottet er museum for Sønderjylland, og med fokus på 1800 og 1900-tallet forhold.

​

Så har vi fået fat i Niels Arne Sørensen, professor i historie ved SDU, der vil stå for fest-forelæsningen i anledning af foreningens 40-årsjubilæum. Et foredrag med titlen ”Historiens Nytte”.

​

Slutteligt har vi lavet en aftale med Rasmus Glenthøj, som netop har udgivet det anmelderroste værk ”Union eller undergang” om forsøgene på at skabe en nordisk union imellem Danmark, Norge og Sverige i midten af 1800-tallet. Og hvordan det faktisk ikke var så usandsynligt at det kunne have lykkedes, så at Norden ligesom Tyskland og Italien i samme periode var blevet et samlet rige.

​

Årsmødet finder sted på ”Hotel Sønderborg Strand” Strandvej 1, 6400 Sønderborg.

Med Ruslands sabelraslen overfor Ukraine og krav til Vesten om at rulle NATO-medlemskaber tilbage samt Ruslands store militærøvelser tæt på NATO, kan man spørge sig selv om vi er på vej ind i en ny Kold Krig? Derfor har Foreningens forårskursus overskriften ”En ny Kold Krig?”.

Vi har med dette forårskursus sat os for at se på den nuværende konflikt, men også sætte den i perspektiv til den ”gamle” Kolde Krig, og diskutere, om vi står overfor noget nyt eller snarere gentagelser af tidligere tiders mønstre og stormagtsrivaliseringer?

 Vi har inviteret en række forskere som alle på forskellig vis beskæftiger sig med emnet, og bedt disse om at give deres bud og vinkler på den nuværende konflikt i Ukraine.

​

Vi starter torsdag med Erik Kulavig, Lektor emeritus fra SDU, der er mangeårige kender af Rusland. Han har sendt os følgende om sit foredrag, som nok kan bruges af os alle til eftertænksomt at overveje, hvad der lige nu foregår i forholdet mellem Rusland og Vesten: ”Der er gang i produktionen af fjendebilleder på begge sider af det, der engang blev kaldt jerntæppet. Det befinder sig som bekendt ikke, hvor det befandt sig under den kolde krig, men er rykket frem til den russiske grænse. De aktuelle fjendebilleder har dog ikke desto mindre mange ligheder med de gamle.

Det er sikkert rigtigt, at det er økonomiske kræfter og strukturer, politiske interesser og kampen om magt, der i sidste ende bestemmer den historiske udvikling, men der er også andre kræfter på spil. Det var således helt åbenlyst, at den menneskelige faktor i form af personlighederne Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov spillede en vigtig rolle i afslutningen af Den Kolde Krig. En anden faktor er sproget, fortællingerne, diskursen eller konstruktionerne, herunder forestillingerne om ”de andre” eller ”det andet” og dets mulige indflydelse på den politiske proces.

Med udgangspunkt i en analyse af de aktuelle vestlige og russiske fjendebilleder vil vi se på deres oprindelse og udvikling. Rødderne rækker langt tilbage til før Den Kolde Krig og bolsjevikkernes magtovertagelse i 1917. Det er en overordnet tese, at sproget har det med at løbe af med os og spærre for erkendelsen af virkeligheden og særligt i tilspidsede situationer.”

Dernæst holder Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet, foredrag om Ruslands udenrigspolitik med fokus på politikken overfor de til tidligere Sovjetrepublikker og sammenhængen med den russiske indenrigspolitik.

Senere på dagen har vi bl.a. fokus på når almendidaktikken møder fagdidaktikken. En lille håndfuld af historiekandidaterne har i år haft særligt fokus på at udfolde og ikke mindst udfordre mødet mellem almendidaktikken og fagdidaktikken. Her får vi et oplæg fra en af disse, Ismar Dekovic, der udover at være i pædagogikum i historie på Niels Brock, også er underviser på KUA. I forlængelse af dette oplæg har vi mulighed for at videndele samt udfolde og udfordre didaktikken i historie og evt. med fokus på ”Ny kold krig?”.

​

Fredag har vi fornøjelsen af Claus Mathiesen, lektor ved forsvarsakademiet, og tidligere forsvarsattaché i Ukraine, der vil tale om den aktuelle konflikt i Ukraine, og den nyere historiske baggrund for konflikten efter Sovjetunionens opløsning.

​

Vi afslutter dagen med et besøg og rundvisning på Stevnsfortet, som under den Kolde Krig skulle have beskyttet Køge Bugt og indsejlingen til Øresund i tilfælde af et russisk angreb.

​

Forårskurset holdes på Hotel Klinten Konference & Hotel Klinten. Velkommen til Klinten!  Søndervej 8 4673 Rødvig Stevns  

Første oplæg er af Camilla T.N. Sørensen fra Forsvarsakademiet, der vil fortælle om stormagtsspillet i Arktis og implikationerne for Rigsfællesskabet og dansk forsvar. Hun vil opridse den bredere politiske udvikling i Arktis og hvordan det påvirker Grønland og Danmark – og ikke mindst Rigsfællesskabet samlet. Til september udkommer hun med en bog om emnet på DJØFs forlag. 

​

Andet oplæg er af Rasmus Augustesen fra Køge Gymnasium, der vil fortælle om, hvordan man kan inddrage Grønland som emne i historieundervisningen. Rasmus har arbejdet i Grønland som gymnasielærer på GUX i Nuuk, og er desuden forfatter til bogen ”Grønland – historie, samfund, religion” fra Systime. I forlængelse af dette oplæg vil der være tid til kollegial sparring om emnet i undervisningen. 

​

Tredje oplæg er af Kirsten Thisted fra Københavns Universitet, der vil fortælle om den dansk-grønlandske historieskrivning. Den fælles fortid, de gamle fortællinger og ”følelsesøkonomier” lever videre – men er under pres og til forhandling lige nu som følge af både det postkoloniale opgør og det arktiske momentum. I juni udkom hendes bog ”Stemmer fra Grønland – den danske koloni i 1920’erne”. 

​

Fjerde oplæg er af Jens Lei Wendel-Hansen fra Syddansk Universitet, der vil fortælle om den postkoloniale bølge, som Grønland er præget af i disse år, hvor navnlig den unge generation taler om mental afkolonisering efter mange år som både formel, men også senere reel dansk koloni. Jens er tidligere adjunkt ved Grønlands Universitet og vil give en overordnet fremstilling af denne bevægelse og desuden sit bud på, hvordan den kan behandles som case i historiebrugsundervisningen. 

​

Kurset afholdes på Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference, Sdr. Ommevej 4, Skarrild, 6933 Kibæk, Herning. https://www.sinatur.dk/skarrildhus/ 

​

Vi var desværre nødsaget til at aflyse vores forårskursus, men lykkeligvis har alle oplægsholdere indvilget i at flytte med til de nye datoer, så vi prøver endnu engang at indbyde til dette spændende kursus!

Det er en særdeles stærk opstilling vi stille med denne gang! En spændende omgang ”blandede bolcher” af foredrag, der appellerer bredt, hvad end du foretrækker rabarbersmag, sismofytter, skipper skrå eller rustne søm!

Første foredragsholder har et imponerende bagkatalog af prisvindende og anmelderroste udgivelser om moderne kulturhistorie bag sig. Poul Duedahl som til dagligt arbejder som professor på Aalborg Universitet vil fortælle os om Historiens Bagsider og hvordan de kan bruges i undervisningen.

Efter en lækker frokost i de smukke rammer på Tøystrup Gods, vil Karen Asta Arnfred Vallgårda, lektor på Saxo-Instituttet på Københavns Universitet give os en indføring i Følelseshistorie så vi får dette spændende område med i vores faglige værktøjskasse.

Første kursusdags sidste foredragsholder har vi hentet fra SDU. Fra Center for Middelalder- og Renæssancestudier får vi besøg af lektor Louise Nyholm Kallestrup, der vil gøre os klogere på Inkvisitionens historie med særligt fokus på perioden fra 1580-1650.

​

På kursets andendag lægger vi traditionen tro ud med ”Nyt fra Fagkonsulenten”, der for første gang varetages af vores nye fagkonsulent Kasper Thomsen. Her vil han give os seneste nyt, og vi får mulighed for at sige pænt goddag og velkommen til Kasper (som jo ikke er et helt ubeskrevet blad i FHH-kontekst).

Herefter får vi besøg af René Rasmussen, der er museumsinspektør på Museum Sønderjylland, og som har været medskaber af den store nye udstilling om genforeningen på Sønderborg slot. Han vil fortælle om tankerne bag udstillingen og reaktionerne på den i et område, hvor historien om genforeningen stadig er levende.

Efter frokost byder vi velkommen til kursets sidste oplægsholder. Det drejer sig om Niels Bo Poulsen, der til dagligt arbejder som chef for Institut for Militærhistorie og Krigsteori på Forsvarsakademiet. Han vil give os nogle perspektiver på Ruslands rolle i dag og deres måde at arbejde med fortællinger om deres fortid. 

Kurset afholdes på Tøystrup Gods, Blaakærvej 13, 5750 Ringe.

Denne gang ser vi på Danmark og forholdet til Europa i perioden fra ca. 1500-1800. Vi rejser derfor til Helsingør og holder kurset med udsigt til Kronborg.

Vi har fået Gunner Lind til at komme og sætte os ind i hele perioden med foredraget ”Danmark i Europa 1536-1814” til at give os det store overblik.

Så kommer Lars Christensen som lige har udgivet en ny bog om svenskekrigene 1657-60 som vil fortælle os om hvordan Danmark var lige ved at blive udslettet som selvstændig stat, da svenskerne red over isen på Lilebælt og Storebælt. En krig, der også var med til at Enevælden blev indført.

Vi har også fornøjelsen af at kunne invitere Rasmus Glenthøj, som vi fortælle om den dansk-norske union, men især adskillesen efter freden i 1814, og hvordan forholdet mellem Danmark og Norge har været siden, med fokus på hvordan historien om unionen er blevet brugt. I Norge kom perioden i nogen sammenhænge til at blive kaldt 400 års natten, mens senere tider har været mere positive.

Vores sidste foredragsholder er fra egen rækker, nemlig Nina Bundgaard Trier som er i gang med at skrive en undervisningsbog om pirater. Hun vil fortælle om sin bog og hvordan hun mener at pirater, gamle og nye kan bruges i undervisningen.

Vi har også planlagt en byvandring ved bymuseet, hvor vi skal høre lidt om byens rolle i perioden, hvor den jo var hjemsted for opkrævning af Øresundstold. Hvilket betød at alle udenlandske skibe, der skulle ind i Østersøen skulle lægge til ved Helsingør og byen derfor blev fuld af udenlandske søfolk. Byen var derfor Danmarks port til Europa, og derfor et oplagt sted at holde kurset.

​

Kurset afholdes på Marienlyst Strandhotel Nordre Strandvej 2A, 3000 Helsingør

Program for årskurset.

Lars Christensen – Svenskekrigene 1657-60

​

Byvandring: Helsingør som port til Europa

​

Gunner Lind – Danmark og Europa 1536-1814.

​

Nina Bundgaard Trier – ”Sørøveri 1500-1730. De europæiske staters kamp om Den Nye Verden”.

​

Nyt fra fagkonsulenten

​

Besøg og rundvisning på Søfartsmuseet

​

 Rasmus Glenthøj - Norge-Danmark i fællestiden samt synet på den efter.

Temaet for årsmødet er ”Holocaust”. Vi vil blandt andet se på hvad Holocaust var og hvordan fandt sted.

Vi har derfor inviteret Therkel Stræde, leder af center for Holocauststudier ved SDU, som vil fortælle om De tyske virksomheders brug af kz-fanger som slavearbejdere og hvordan erstatningsspørgsmålet har præget eftertiden. Han vil også komme ind på en dansk vinkel i det danske firmaer i Tyskland også var involveret i brugen af slavearbejdere.

Til at fortælle om hvordan Holocaust fandt sted har vi fået fat i Peter Langewithz Smith, som nyligt har udgivet et stort værk om Auschwitz, ”Dødens bolig”, og har udgivet flere andre bøger om Holocaust.

Så vil Solvej Berlau fortælle om undervisning i Holocaust i gymnasiet med fokus på hvordan vi kan undervise i emnet og motivere eleverne. Solvej har arbejdet 10 år på Dansk Institut for internationale studier med formidling om Holocaust og folkedrab til elever på ungdomsuddannelserne. Hun har i den sammenhæng beskæftiget sig med en lang række perspektiver, cases, eksempler o. lign. Hun har også udviklet materialer og arbejdet med skoler, elever og lærere i forhold til emnet – som jo på en og sammen tid er spændende og svært at rumme.

Til sidst skal vi fredag besøge Frøslev-lejren, som var interneringslejr for danske modstandsfolk, politi etc. i 1944-45, og hvor mange senere endte i tyske kz-lejre.

Det er museumsinspektør Dennis Larsen, som vil vise rundt. Han vil også komme ind på de ”Hvide busser” og redningsaktionen for at få de nordiske kz-lejr fanger evakueret i foråret 1945.

Kurset afholdes på Hotel Alte Post Rathausstr. 2 Flensburg. https://www.ap-hotel-flensborg.dk/

​

Program for årsmødet 14. 15. november 2019.

Therkel Stræde SDU leder af netværk for Nazisme- og Holocauststudier:

 Kz-fanger som slavearbejdere under nazismen og de deraf udspringende erstatningskrav mod en række virksomheder og den (vest)tyske stat efter krigen. Der er en Danmark/Holocaust-kobling her, idet et dansk firma arbejdede med elektro- og rørinstallationer i Auschwitz 1943-45 – med kz-fanger som ”arbejdsmænd”.

Peter Langewithz Smith Folkedrabets teknik: Bag om Auschwitz og Neuengamme

Auschwitz-Birkenau var nazisternes største KZ- og udryddelseslejr, hvor over 1 mio. mennesker blev myrdet. Hvordan var det overhovedet muligt? Lejrens historie, dens mandskab, livsvilkårene for fangerne og masseudryddelsens teknik er nogle af forudsætningerne for at forstå det helvede, som udgjorde lejrkomplekset. På trods af utallige vidnesbyrd og beviser er der personer, som benægter den rolle lejren spillede i Holocaust – ja Holocaust som helhed. Hvad er deres argumenter og mål?

KZ-lejren Neuengamme var den lejr, som flest danske fanger blev deporteret til, og den spiller en central rolle i historien om Danmarks besættelse. Men den illustrerer også, hvordan KZ-lejrene var bygget op og fungerede som terrorinstrument, henrettelsessted og arbejdskraftreservoir for SS og den tyske industri

Solvej Berlau undervisning i Holocaust i gymnasiet.

Hvorfor er Holocaust et svært emne at forholde sig til (og hvilke udfordringer er det egentlig, der er?) samt idéer til, hvordan man kan gribe undervisningen an helt konkret. Herudover fortælles også om erfaringerne mere bredt i Danmark og udlandet

Nyt fra fagkonsulenten, Mette Lyng

​

Besøg og rundvisning i Frøslev-lejren ved museumsinspektør Dennis Larsen. Fokus på perioden 1944-45, hvor lejren var interneringslejr for danske modstandsfolk. Derudover også fokus på ”De Hvide Busser” Folke Bernadottes redningsaktionen af de nordiske KZ-fanger fra de tyske lejre.

Denne gang drager vi mod solens hjem, Østen og vil se på, hvordan det første møde mellem Vesten og Østens riger forløb, hvilke kulturer det var, Vesten mødte. Vi vil høre om tiden, hvor Vesten havde stor indflydelse på de Østlige lande og kolonier og trækker nogle mulige perspektiver for fremtiden op. Fokus vil ligge på Japan og Kina, som begge hver for sig kan give en anderledes vinkel på, hvad Østen var og er.

Med den nye bekendtgørelse er der åbnet op for helt andre tidsmæssige og tematiske perspektiver og det er disse vinkler, vi vil prøve at belyse gennem en række oplægsholdere, der hver især kan opfriske kendt viden, komme med ny eller som har en anden vinkel på historien om Vesten og Østen.

Kurset afholdes på Hotel Scandic Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens og

​

Torsdag 29.november:

Asger Røjle Christensen - Historie i Japans nutid og historien i Koreas nutid
Vi har gennem årene hørt meget om, hvordan Anden verdenskrig og opgøret med den har præget efterkrigstidens Japan, og det er også et tema i dette foredrag. Men samtidig tages tilhørerne med på en rejse længere tilbage i historien. Hvor kommer Japanerne fra? Hvilken rolle spiller påvirkning fra Kina og Korea ? Hvordan har dét, vi kalder samurai-kulturen, præget nutidens japanere? Og hvordan har skabelsen af det moderne Japan under Meihi-reformerne i 1800-tallet lagt grundstenen til det Japan, vi ser i dag? Foredraget kommer også ind på det nuværende Koreas bevidste og politisk motiverede generobring af sin egen historie efter mange årtier med japansk kolonialisme og brutalt diktatur.

Workshop om mulighederne for at se på Asien i undervisningen.

Medbring endelig mulige materialer og brugbare links. 

(Bestyrelsen holder møde under workshoppen)

Jens-Peter Fage Madsen. Lektor på Frederikshavn Handelsskole.

I juli 1853 oplevede japanerne, at fire ’sorte skibe’ under kommando af kommandør Matthew Perry ankom til havnen vær byen Edo. Dette skete uden tilladelse fra de japanske myndigheder. De fire skibe satte dermed gang i en proces, der åbnede det førhen nærmest hermetisk lukkede Japan for omverdenen.

Asger Røjle Christensen – Et forandret Japan i en forandret verden.
Asger Røjle giver et bud på Japans rolle i verden lige nu. Verden omkring Japan er forandret. Med et stadig stærkere Kina, et atombevæbnet Nordkorea, og et USA, der ifølge Præsident Trump må og skal sætte sig først. Hvad gør Japan nu? Og hvordan er det japanske samfund – der i årtier har fascineret og inspireret resten af verden – i færd med at forandre sig?

Fredag 30.november: 

Frode Z. Olsen om Hong Kong.

Et foredrag, der vil fortælle om japanernes angreb på Hong Kong og hvordan en gruppe danskere meldte sig frivilligt til at hjælpe briterne med at forsvare byen.

Asiatisk orienteringsgåtur.

Vi skal på en interaktiv gåtur rundt i byen. 

Camilla T.N. Nørup. Genoplivningen af den historiske silkevej
I dette foredrag vil Camilla komme ind på, hvordan den historiske Silkevej nu genoplives og tales ind i Kinas Præsident XI Jinpings store prestige projekt ”Belt and Road”, og generelt ambitionen om at genvinde Kinas stormagtsstatus og indflydelse.

Vores fag står over for nogle store forandringer, da vi nu også skal til at undervise i ældre historie end vi er vant til. Programmet for forårskurset er derfor tilrettelagt med henblik på at give en bred indføring i forskellige aspekter af både verdens og Danmarks historie fra ca. 1500 og frem og dermed forhåbentlig give lidt inspiration til, hvordan man kan gribe denne nye udfordring an. 

Kurset afholdes på Triniti Hotel og Konferencecenter, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredercia.

Program for forårskurset

Michael Bregnsbo. Lektor, ph.d. ved SDU; ”Danmark som imperiemagt”.

Michael Bregnsbo vil fortælle om Danmark som imperiemagt og fortælle om at anskue danmarkshistorien i et imperieperspektiv og hvorfor han synes det er en frugtbar og fornyende vinkel. Han vil give nogle eksempler på begivenheder – eksplicit også perioden 1500-1700, der tolket i et imperieperspektiv tager sig helt anderledes og langt mere meningsfuldt ud i end i det traditionelle perspektiv, hvor den nuværende danske småstat bliver projiceret tilbage i tid. Med andre ord noget om historiebrug.

Gunnar Lind. Professor ved Saxo-Instituttet, KUA: ”Den første globalisering"

Gunnar Lind er ekspert i Dansk og europæisk historie fra 1500-1900. I oplægget vil han trække de store linjer i den vestlige verdens historie fra 1500 og frem. 

Lars Bisgaard Lektor, ph.d. ved SDU: "Danmark i renæssancen"

Klaus Larsen: ”Lægekunstens langsomme udvikling fra middelalder til moderne gennembrud (1350-1800)”.

Taler man om lægevidenskaben i den førmoderne tid – ja faktisk helt frem til 1800-tallets slutning -  er man nødt til at sætte ”videnskab” i citationstegn. Mens naturvidenskaberne: fysikken, kemien, astronomien, mekanikken osv. gjorde store landvindinger, var lægekunsten blevet hængende i sine rødder fra antikken og middelalderen. Kræft og hjertesygdomme, som slår det moderne menneske ihjel, var der ikke megen grund til at bekymre sig om. Inden man nåede den alder, hvor disse sygdomme melder sig, var man nemlig med stor sandsynlighed død af en af de talrige epidemiske infektionssygdomme (eller en banal halsbetændelse), som lægerne var magtesløse over for.

Om oplægsholderen: Klaus Larsen (f. 1951) er journalist ved Ugeskrift for Læger. Har udgivet en række medicin/samfundshistoriske værker: Ve og velfærd (m. Kurt Jacobsen) L&R 2007; Dødens Teater (Munksgaard 2012); Smitstof (Munksgaard 2014); Den blege rytter (Munksgard 2017).

Nyt fra fagkonsulenten

Inspirationsoplæg v. underviser på STX

Morten Fink. Lektor, ph.d ved Saxo-Instituttet, KUA: "Troldoms-processer i Danmark".

Hekseforfølgelserne i Danmark hørte ikke til den ”mørke middelalder”, men opstod i kølvandet på reformationen i 1500-tallet. De kulminerede på Christian 4.s tid, for efterhånden at ebbe ud frem mod år 1700. I foredraget fortælles om den europæiske baggrund for de danske forfølgelser, om de forskellige opfattelser af magi og trolddom hos befolkningen og kirken, og om nogle af de ca. tusind hekse, der endte deres liv på bålet i Danmark. Til sidst i foredraget drages paralleller til heksebegrebet i vore dage.

​

Guidet rundvisning på voldene med fokus på fæstningens historie og de slesvigske krige

Emnet for kurset er igen perioden 1500-1800, da flere medlemmer har efterspurgt mere inspiration til denne periode, som vi nu skal undervise i. Vi kommer derfor til at høre om ”Den moderne stats opståen” i perioden 1500-1700, om Oplysningstiden, samt skolen fra ca. 1500-1780. Desuden er historiebrug også blevet skrevet frem i læreplanen, og vi får derfor Claus Bryld til at komme og holde oplæg om brugen af historien i henholdsvis Tyskland og Rusland. Der bliver også plads til et besøg på forsorgsmuseet i Svendborg, der tidligere husede byens fattiggård og arbejdsanstalt og som er blevet præmieret for sin formidling.

Kurset afholdes på Best Western Hotel i Svendborg. Adressen er Centrumpladsen 1.

Program for årsmødet

Carsten Porskrog. Overinspektør Museum Sønderjylland. dr. phil.

"Den moderne stats fødsel".

 Fra 1500-tallet til 1700-tallet tog staten og statsmagten syvmileskridt fremad. Det begyndte med reformationen, som forenede stat og kirke og dermed reelt gav staten ansvar for en lang række spørgsmål om moralsk liv og velfærd. Næste store skridt frem var det militære behov, som den permanente modsætning til Sverige medførte. Det førte igen til enevælden, som så derefter indførte nye love, et nyt skattesystem og ny mål og vægt. På den måde blev staten stærkere, og det område, den omfattede, mere ens. Fuldt ud gælder det dog kun kongeriget Danmark i snæver forstand. Den danske konge var også herre i Norge, Slesvig og Holsten. Her skete noget af det samme, men ikke i samme grad og helt på samme måde

​

Frederik Stjernfelt. Professor dr. phil. ”Oplysningstiden i et

idehistorisk og begivenhedshistorisk perspektiv. Hvad bør gymnasieelever vide om perioden?”

Rundvisning på forsorgsmuseet

Erfaringsudveksling, hvordan kan vi bruge det i undervisningen?

​

Nyt fra fagkonsulenten ved Mette Lyng

Oplæg Morten Fink-Jensen Lektor, Ph.d Saxo-instituttet: ”Da læreren

 holdt skole” Skolen i Danmark fra 1500-1780 med perspektivering til

religion og samfund i perioden.

​

Oplæg Claus Bryld dr. phil.: Historiebrug: Nazismen og Kommunismen. Hvordan fortiden bearbejdes og bruges i Tyskland og Rusland.

Foreningens årsmøde har i år overskriften ”Vestens forsøg på at gøre verden bedre? ”

Imperialismen og afkoloniseringen er emner de fleste underviser i. Da det jo har præget meget af det 20. århundredes globalhistorie, samt også i dag påvirker forholdet mellem Vesten og resten af verden. Vi har i dette kursus forsøgt at tage fat i nogle af de problemstillinger og diskussioner undervisningen i disse ting kunne medføre, samt også trække det op til tiden i dag. Er invasionen af Irak, hvor et af argumenter var forsøget på at udbrede demokrati til Mellemøsten, en naturlig forlængelse af imperialismens tankegang om at udbrede civilisationen til resten af verden? Præger Kiplings digt ”White Man’s burden” stadig den måde Vesten ser på resten af verden?

Diskussionen omkring Imperialismen og afkoloniseringen er derfor stadig politisk sprængstof, da folk bruger det til at fortælle en historie om det onde og undertrykkende Vesten eller om det gode Vesten der kæmper for demokrati og menneskerettigheder.

Når vi i dag underviser perioden er det derfor oplagt at lade eleverne se på historiebrug, hvordan forholder nutiden sig til kolonialismens arv? Hvad er det for en historie der skrives? Hvorfor er nogen positive, mens andre mere kritiske? Vi har i dette program derfor forsøgt at få forskellige vinkler på perioden, så I også får noget inspiration til at få eleverne til at forholde sig problematiserende til emnet. Af samme grund er der også indlagt en workshop med erfaringsdeling omkring undervisning i Imperialisme og afkolonisering.

​

Årsmødet finder sted den 10. og 11. november på Hotel Frederik II, Idagårdsvej 3, 4200 Slagelse. Telefon: 58 53 03 22

Hjemmeside http://www.fr2.dk/

​

”Afkoloniseringen efter Anden Verdenskrig” Thorkild Kjærgaard dr. phil.

​

”Kolonialismen og den civilisatoriske mission med fokus på Indien som koloni” Niels Brimnes, Lektor Aarhus Universitet

​

”Grønland som dansk koloni” Søren Rud, Lektor Københavns Universitet

​

Workshop: Vidensdeling om undervisning i Imperialisme og Afkoloniseringen.

​

Nyt fra fagkonsulenten. Herunder den nye gymnasiereform og betydningen for Samtidshistorie.

​

”Vestens intervention i Irak og ideen om at udbrede demokrati til Mellemøsten” Helle Malmvig, seniorforsker DIIS

Foreningen af historielærere i Handelsgymnasiet har i år valgt at afholde årsmødet i Hamburg. Det er nu ved at være fem år siden at foreningen sidst har holdt kursus i udlandet. Dengang blev årsmødet holdt i Lund.

I år har vi besluttet at lægge det i Hamburg. Emnet for årsmødet bliver Tysklands historie i det 20 århundrede.

Vi vil bruge Hamburgs historie til at belyse denne udvikling. Programmet vil byde på byvandring med fokus på Hamburg som handelsby og perioden under nazismen samt rundvisning på Hamburg bymuseum.

Derudover vil vi besøge museet for Hamburgs bombardement, der ligger i krypten under den ødelagte St. Nikolai Kirche. 

Om lørdagen vil vi besøge Koncentrationslejren Neuengamme. Vi har også inviteret en repræsentant fra det tyske forsvarsakademi til at komme og holde et oplæg om Tysklands militære og sikkerhedspolitiske rolle efter Den Kolde Krig.

Årsmødet ligger fra torsdag 29/10 til lørdag 31/10. Vi kører i bus fra Fredericia st. og returnerer sammesteds om lørdagen.

​

Torsdag 29/10: 

12.00 Afgang med bus fra Fredericia Station.

​

15.00 Ankomst hotel ”Steinberger” Hamburg. Tid til indkvartering.

http://de.steigenberger.com/Hamburg/Steigenberger-Hotel-Hamburg

Heiligengeistbrücke

​

Historisk byvandring Hamburg centrum. Hamburgs udvikling i det 20. århundrede. Handelsstad og 2. verdenskrig. Starter fra hotellet

​

Fællesspisning på Restaurant Cox. (Drikkevarer betales selv)

Lange Reihe 68, nordøst for banegården 2 km fra hotellet.

​

Fredag 30/10:

Besøg på Hamburg bymuseum. Rundvisning om Hamburgs historie fra Middelalder til i dag.

http://www.hamburgmuseum.de/de/index.htm#.VdWq_00w96o

Holstenwall 24, 1 km fra hotellet.

Besøg på museet for Hamburgs bombardement (St. Nikolai Kirche) 

http://www.mahnmal-st-nikolai.de/

Willy Brandt Strasse 60, St. Nikolai ligger umiddelbart bag Hamburgs rådhus.

15.00-16.30 Oplæg ved officer fra tyske militærakademi om Tysklands sikkerhedspolitik og internationale engagement.

​

Lørdag 31/10:

Rundvisning Neuengamme (Madpakke fra hotellet)

http://www.kz-gedenkstaette-neuengamme.de/

Foreningens årsmøde har i år overskriften ”The Cold War revisited” eller i en dansk oversættelse ”Den Kolde Krig set fra i dag”. Den kolde krig har for mange stået som den definerende konflikt i sidste halvdel af det 20. århundrede, og vital for at forstå hvordan verden så ud efter 2. verdenskrig. Men siden da, er der løbet meget vand i åen. Det er nu 25 år siden Murens fald, og den 11. sep. og ”kampen mod terror” har vendt op og ned på konfliktmønstrene og prioriteterne.

Vi synes derfor, at det er god mulighed, nu at vende blikket tilbage på Den Kolde Krig, og i bagklogskabens lys, som jo er historikerens kernekompetence, se på, hvad den betyder for verden i dag?

På hvilke områder har verden forandret sig, så lektien er en anden, end verden dengang, og på hvilke områder ligner verden i dag også verden dengang?

Konflikten i Ukraine og den fornyede tilspidsning af forholdet mellem Vesten og Rusland, gør også at man kan stille spørgsmålet om vi skulle være på vej tilbage til en ny form for Kold Krig?

Vi har derfor inviteret forskere med forskellig baggrund fra universitets- , museums- og militærverdenen til at komme og give deres bud på aspekter af Den kolde krig set fra i dag. Vi kommer rundt om ting som formidling af den Kolde Krig, historikerdebatten om den Kolde Krig, samt Ukraine og Danmarks fremtidige sikkerhedspolitik.

Et andet aspekt som også kunne være interessant at tage op, men som vi her vælger at placere i erfaringsudvekslingerne efter foredragene, er spørgsmålet. Hvilken Kold Krig skal man undervise i dag?

En gang underviste mange i det hele, alle kriser, doktriner og detenter, vel fordi tanken var, at jo mere man dykkede ned i detaljerne om konflikten, des bedre kunne man forstå verden i dag. 

Men her 25 år efter spørger mange nok sig selv. Hvilke dele af den Kolde krig er relevante i dag, og hvilke dele er det på tide at smide på historiens mødding?

​

Årsmødet holdes på Hotel Comwell Køge Strand. Strandvejen 111, 4600 Køge, 

​

Program: Torsdag den 23. oktober 2014

Den Kolde Krig: En oversigt set fra i dag. Poul Villaume, Professor, Københavns Universitet.

​

Stevnsfortet - rundvisning 

​

Den Kolde Krig: Historiebrug og historikerdebatten i Danmark. Rosanna Farbøll, Ph. D stipendiat Aarhus Universitet.

​

Fredag den 24. oktober 2014

Nyt fra fagkonsulenten

Rusland og Vesten. En ny Kold krig om Ukraine? Claus Mathiesen, Lektor ved Forsvarsakademiet, tidligere forsvarsattaché i Ukraine. 

Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i et fremtidsperspektiv. Michael H. Clemmesen, tidl. brigadegeneral og Seniorforsker ved Forsvarsakademiet.

Foreningens forårskursus har i år overskriften ”Besættelsestiden i nyt lys”. Der er kommet meget nyt materiale om emnet i de sidste par år, men mest med fokus på modstandsbevægelsen. På dette kursus vil vi lægge vægt på også andre aspekter af Besættelsen og præsenterer besættelsestiden fra forskellige vinkler.

Vi tror, at det for såvel nyansatte som for mere erfarne lærere kan være lærerigt at se på tiden med andre øjne, end vi måske er vant til. 

Fokus denne gang vil være på dagligdagen under Besættelsen, samarbejdspolitikken og vi vil desuden præsentere en helt ny måde at formidle Besættelsen på, nemlig gennem et internetbaseret spil.

Fredag afsluttes med besøg på Hvidsten kro, som i den grad er kommet på landkortet igen efter filmatiseringen af historien om Hvidstensgruppen fra 2012. Siden filmen har kroen oplevet en stor interesse, og har i lange perioder været booket måneder frem. Vi vil afslutte dette forårskursus med fortællingen om kroen, Hvidstensgruppen, familien Fiil og kroen i dag. Som afslutning på vores kursus vil vi smage kroens berømte æggekage. 

Som sædvanlig vil kurset blive en blanding af oplæg, faglig sparring, samt opdatering fra fagkonsulenten. Se venligst nedenstående program. 

Kurset holdes i år på det meget stemningsfulde Hotel Amerika i Hobro. http://hotelamerika.dk/DK.aspx

​

Torsdag den 8. maj 2014

Niels Wium Olesen, lektor ved Aarhus Universitet, fortæller om den nyeste forskning i samarbejdspolitikken.

​

Søren Tange Rasmussen, Museumsinspektør fra besættelsesmuseet Århus (Den gamle by). Dagligdagen under besættelsen. Fokus på det mikrohistoriske – med fokus på området omkring Århus. 

​

Peter Yding Brunbech, Nationalt viden Center for Historie- og kulturarvsformidling. Han vil fortælle om arbejdet med http://9april1940.dk/, hvor besættelsen formidles gennem et kontrafaktisk spilkoncept.

Fagkonsulent Mette Lyng.

​

Fredag den 9. maj 2014

Fagudveksling omkring undervisning i 2. Verdenskrig og besættelsestiden. 

​

Går turen til Hvidsten kro. 

​

Foredrag på Hvidsten kro ved pensioneret folkeskolelærer Hans Nejsum. Foredraget vil tage udgangspunkt i kroens historie, familien Fiil, Marius og Gudrun som kropar, samt Hvidstenkroen og tiden efter krigen. 

Frokost på Hvidsten kro, hvor vi får den traditionelle og berømte æggekage. 

Den demokratiske udvikling i et historisk sociologisk perspektiv 

​

2. maj og 3. maj 2013 på Hotel Park i Middelfart. Viaduktvej 28 5500 Middelfart. 

​

Foreningens forårskursus har i år til formål at belyse og diskutere den demokratiske udvikling i  verden gennem de sidste ca. 200 år. Inspirationen er dels udviklingen i Mellemøsten, der måske på  længere sigt kan udvikle sig til en 4. demokratiseringsbølge, og dels ønsket om at koble noget teori  på demokratiudviklingen, som man indenfor samfundsvidenskaberne har en lang tradition for. Vi har derfor forsøgt at sammensætte et alsidigt program, der både trækker de lange linjer i den  demokratiske udvikling i verden, prøver at inddrage nogle sociologiske forklaringer på udviklingen,  og samtidigt dykker ned i specifikke problemstillinger i forskellige dele af verden. Kursets tidsafgrænsning falder i tråd med læreplanens krav om at arbejde med historiske  problemstillinger de seneste ca. 200 år, og vi har forsøgt at opfylde fagets faglige mål og kernestof  igennem vores valg af foredragsemner.  

Vi har igen gjort plads til erfaringsudveksling, og fokus i år er på eksamensform B. Vi vil derfor  bede jer om at medbringe eksempler på eksamensmateriale til eksamensform B og eksempler på  øvelser, hvor I har trænet eleverne i denne eksamensform. 

​

Torsdag, den 2. maj 2013:  

Jacob Gerner Hariri, Postdoc., KU

De demokratiske vendinger: Sammenhængen mellem statsmagt og demokrati. Siden år 1800 er fire demokratiseringsbølger skyllet ind over verden, men indtil for nylig er de alle  gået uden om Mellemøsten. Regionen ligner derfor mere og mere en uforklarlig demokratisk  undtagelsestilstand. I foredraget vil Hariri præsentere en historisk forklaring på Mellemøstens  demokratiske underskud. Desuden præsenterer han et mere generelt perspektiv på den historiske  sammenhæng mellem statsdannelse og demokrati, ligesom han ser på de langsigtede politiske  konsekvenser af europæisk kolonisering. 

​

Svend Erik Skaaning, Lektor, AAU 

Historisk-sociologiske perspektiver på demokratiudviklingen i verden. Over de seneste 200 år har demokrati som idé og styreform bevæget sig fra at være et skældsord i  en tid, hvor ingen lande var demokratiske, til at være et glorificeret ideal i en verden, hvor næsten  2/3 af verdens lande er karakteriseret af reel konkurrence om regeringsmagten gennem valg. I  foredraget vil Skaaning først give et systematisk bud på, hvordan man kan skelne mellem  forskellige typer af demokrati. Derefter præsenterer han globale og regionale oversigter over  demokratiet udspredelse. Endelig diskuterer han en række forsøg på at forklare demokratiers  fremvækst og (u)stabilitet med særlig vægt på tiden før Anden Verdenskrig. 

​

Tim Knudsen, Professor, KU 

Danmarks demokratisering i et internationalt perspektiv 

Hvornår blev DK et demokrati? Jeg vil her nævne bl.a. spørgsmålet om hemmelig afstemning,  stemmerettens udbredelse og især parlamentarismens indførelse, som ikke er helt så nem at  tidsfæste, som man sædvanligvis gør det.  

I den forbindelse vil jeg også inddrage den stille kamp mellem konge og statsminister om at være  regeringsleder, idet kongerne til og med Chr. X i et vist omfang forsøgte at lede regeringen, mens  man fra 1947 må sige, at regenten højst efterkontrollerer regeringen. Alligevel må man sige, at DK  er relativt tidligt med i udviklingen, hvilket påkalder sig forklaringer.  

Endnu et spørgsmål kunne være: Hvorfor har læren om magtens tre-deling, hvis gennemførelse  ikke i sig selv er nok til at gøre en given forfatning demokratisk, men som er væsentlig for  opretholdelsen af en retsstat og af et demokrati, så relativt svagt slået igennem i DK? Undervejs vil  jeg gøre nogle udblik til andre stater.

Fredag den 3. maj 2013: 

Søren Riishøj, Lektor, SDU 

Murens Fald og demokrati i Østeuropa 

Hvordan ser det helt overordnet ud med hensyn til demokratiets tilstand i øst? Både i Central- og  Østeuropa og i de gamle sovjetrepublikker 

hvilke typer regimer har vi at gøre med i disse lande, er det demokratiske, autoritære eller måske  snarere hybrid(blandings-) regimer? 

Hvorfor er det ikke gået som forventet i 1989? Demokratiets forskellige arenaer: valg, økonomi,  retsforhold, korruption, civilsamfund etc. 

Hvilke lande har klaret sig bedst? og hvilke dårligst? Hvilke har skuffet mest? og Hvorfor? Hvilken betydning har EU-medlemskabet haft: har det hjulpet - eller? Hvad med EUs nye budget kan det få betydning? 

Peter Svensson, Cand.mag. i Mellemøststudier Det arabiske forår. Baggrund, udvikling og perspektiver.  

Mit udgangspunkt er de teoretiske perspektiver der ligger til grund for den autoritære virkelighed i  Mellemøsten frem til udbruddet af oprørene i de arabiske lande. Derefter vil jeg gennemgå udviklingen i  det arabiske forår, og med afsæt i Tunesien og Egypten vil jeg beskrive hvordan fundamentale  demokratiske forudsætninger var til stede og blev faciliteret da oprørene brød ud. Dette leder over i de  demokratiske perspektiver for hele regionen. 

• 2012 - 25.-26. oktober "Kriser i historien" - Odense

  • Jan Pedersen - "Globale kriser i de seneste 200 års historie"​

  • Mogens Rostgaard Nissen - "Den økonomiske krise i 1930'erne i Danmark"

  • Martin Jes Iversen - "Finansielle kriser i DK i det 20. århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede"

  • Chresten Sørensen - "Gældskrisen i euro-området, specielt i Sydeuropa"

  • Klaus Levinsen - "Krise- og risikosamfundet"

• 2012 - forårskursus

  • USA's udenrigspolitik efter 1990​

• 2011 - "Om Udkantsdanmark" - Nørre Vosborg. Ej afholdt pga. for få tilmeldte

• 2010 - Årskursus - Lund

  • Historiefagets metoder​

• 2009 - 22.-23. oktober - fælleskursus ml. dansklærerforeningen og FHH - Odense?

  • Nils Arne Sørensen - "Den nye første verdenskrig"​

  • Ulrik Lehrmann - "Krigens fortællere"

  • Nils Arne Sørensen - "Filmiske fortællinger om den store krig"

  • Mogens Davidsen - "Mellem kaos og fornuft - dansk litteratur i tilknytning til første verdenskrig"

  • Peter Søvad - "Fortæl en historie"

  • Jørgen Aabenhus - "Krigens breve og andre typer af tekster"

  • Sebastian Olden-Jørgensen - "Krigens breve - breve som genre og som kilde"

  • Søren Hove - "Den Store Krig og skabelsen af det moderne Mellemøsten"

• 2009 - 9.-17. oktober - Rejsekursus til Delhi og omegn (Indien)

• 2009 - 18.-19. maj - forårskursus - Vejle

  • "De andre, de anderledes"​

  • Poul Duedahl - "Afvigelsernes historie"

  • Hans Kornø Rasmussen - "En demografisk historie"

  • Casper Andersen - "Charles Darwin - videnskab, religion og politik"

  • Martin Henze - "Straf, resocialisering, normalisering"

• 2008 - 23.-24. oktober - årskursus - Rold Skov

  • Tur i Rold Skov​

  • På sporet af magien 

  • Byvandring i Aalborg

  • Dannelsen af FHH-plus (seniorordningen/pensionistafdelingen)

• 2007 - 25.-26. oktober - Dragsholm Slot - 25 års jubilæum

  • Peter Schroeder - "Den nye eksamensform"​

  • Frede Vestergård - "Om Europa i fremtiden. Europas befolkningskrise"

  • Renæssancemiddag v. Bi Skaarup

  • Marlene Wind - "Den europæiske unions udvikling"

  • Tur til Sjællands Odde

  • Odsherred Kunstmuseum

• 2006 - 27.-28. oktober - årskursus i Slesvig

  • Slesvig Domkirke​

  • Lone Jeppesen - "Identität und Nation" om national identitet i Forbundsrepublikken

  • Jørgen Kühl - "Identitetsdannelsen efter genforeningen"

  • Bustur - Dannevirke, Valdemarsmuren, Skanse 14, Isted, Sankelmark, Glücksburg

• 2005 - 28.-29. oktober - årskursus Niels Brock, Kultorvet

  • Det moderne Kina​

  • Mads Holst Jensen - "CSR"

  • Nis Høyrup Christensen - "Markedsøkonomi i det socialistiske Kina"

  • Mette Holm

  • Rundvisning Kinesisk Samling, Nationalmuseet

• 2004 - 22.-23. oktober - årskursus Den gamle By Århus

  • Rundvisning Den gamle By​

  • Reformen!

  • Rundvisning Rosenholm Slot

  • Danmarks Industrimuseum

• 2003 - 28.-29. august - kursus om nyeste besættelsestidsforskning

  • Udflugt til Hvidsten Kro​

  • Himmerland rundt på sporet af SOE

• 2002 - 25.-26. oktober - årskursus Ribe og Sønderjylland

  • Rasmus Dahlberg - "Kontrafaktisk historieskrivning"​

  • Bo Lidegaard - "Jens Otto Krag"

  • Byvandring i Ribe med vægtere

  • Udflugt i det Sønderjyske

  • 20 års jubilæumsmiddag

• ​2001 - 26.-28. oktober - årskursus København, Lund og Skodsborg Kurhotel

  • Sven Tägil - "Mindretallenes vilkår"​

  • Lund Domkirke

  • Kirketur i København

• 2000 - 27.-28. oktober - årskursus Ferskvandsmuseet Silkeborg

  • "Kunst, kultur, kul og k..."​

  • Mette Winge - "Historierne om historien"

  • Silkeborg Papirfabrik

  • Brunkulslejerne i Søby

  • Herning Kunstmuseum

• 1999 - 29.-30. oktober - årskursus Skjoldnæsholm

  • Bo Lidegaard - "Embedmændenes rolle"

  • Rundvisning på Kastellet, Charlottenlundfortet og Garderhøjfortet

• 1999 - 21.-28. august - udflugt til Normandiet

  • Bastogne​

  • Ardennerne

  • Fort Hackenberg / Maginot

  • Verdun

  • Bayeux-tapetet

  • Musée Memorial de General de Gaulle

  • Musée Memorial de Bataille de Normandie

  • Orne-kanalen

  • Invasionskysterne

  • Caen

• 1998 - 23.-24. oktober - årskursus Sønderborg Slot

  • Karl Otto Meyer - "Danske mindretal i Tyskland"​

  • Besøg på Cathrinesminde og Dybbøl 

• 1997 - 24.-25. oktober - årskursus Ishøj Handelsskole

  • Lykke Friis - "Europa efter Amsterdam"​

  • SSO-opgaven

  • Udflugt til Lille Mølle, Christianshavn

• 1996 - 1.-2. november - årskursus Århus Købmandsskole

  • Niels Krause Kjær - "Om journalistik"​

  • Besøg på Jyllands-Posten

  • Steno-museet

  • Natmad på SAS-hotellet

• 1995 - 20.-23. august - årskursus i Hirtshals

  • Økohistorie​

• 1995 - 27.-28. oktober - årskursus Køge Handelsskole

  • Anette Warring - "Tyskerpigerne"​

  • Ungdomstendenser

  • Rundvisning på Frihedsmuseet

• 1994 - 11.-12. november - årskursus Randers Handelsskole

  • Fundamentalistiske strømninger i Islam​

  • Bustur til Gl. Estrup

  • Landbruget i 1800-tallet

  • Moderne kirkekunst

• 1993 - 12.-13. november - årskursus Ishøj Handelsskole​

  • Byomdannelse og erhvervsbyggeri​