Tyskland 1933 - 1945: Fokus på undervisning i Holocaust.

Masser af vinkler og kilder.

Thomas Aarsløv Jensen, lektor Niels Brock, Det Internationale Gymnasium

Tilrettelæggelse

Holocaust er det forløb, jeg har undervist i længst på HHX – pt. 22. år. Jeg underviser både på danske og engelsksprogede studieretninger. Jeg har beskæftiget mig med emnet siden 1995. Det er et forløb, der fungerer på flere måder. Selvom emnet er barsk, så er det min erfaring, at eleverne er engagerede og interesserede i emnet. Vi ser både på den danske og internationale vinkel på Holocaust.

Inden jeg går i gang med forløbet, snakker jeg grundigt med eleverne om, hvad vi skal til at gennemgå.

Min erfaring er, at man skal give eleverne plads. (Reaktionerne kan være mange og forskellige.)

Jeg gør det klart, at emnet er barskt og modbydeligt, og at det er ok, hvis de føler, det er ubehageligt. Det kan være ift. lektier eller kilder, de arbejder med. Man får mange forskellige reaktioner fra alle slags elever: den stærke elev, den svage elev, den seje elev. Emnet påvirker dem alle, og til tider bliver det mere personligt for dem. Når det sker, tager jeg gerne en snak med dem. Jeg har 2 eksempler nedenfor:

Elevcitat (klassens anfører og den seje type.): elev X fra en 3.g-klasse: ”Det er hårdt at læse det her. Har du nogle tricks til, hvad jeg kan gøre?”

Mig: ”Bare læg det til side” – snakker herefter med eleverne om, hvad deres reaktioner er på de forskellige kilder, de møder. (Kan være individuelt (for det meste), kan være i gruppearbejdet, kan være i klassen.)

En anden situation:

Elev Y fra en 3.g-klasse (en elev, der aldrig havde interesseret sig for historieundervisningen før.): ”Jeg er selv tvilling” – efter vi havde snakket (på elevopfordring) om Mengele. Herefter skiftede eleven holdning til faget og fik en helt anden interesse for historie – ikke kun Holocaust.

Generelt er det min erfaring, at de er glade for disse afklaringer og plads til spørgsmål.

En anden erfaring er også, at de nogle gange ikke selv vil sige det, hvis det er for hårdt (igen, der kan være mange grunde til det) – hvis jeg fornemmer på klassen, at de ser lidt pressede ud, så snakker vi om emnet i fællesskab.

Til det bruger jeg bare de klassiske ”hv-spørgsmål” til lektierne, kilderne etc., og det gør, at vi får talt deres perspektiver igennem – det gør så også, at min planlægning skrider lidt, men det er det værd. De er glade for, at jeg spørger dem.

Jeg har en god håndfuld variationer af mit Holocaustforløb, der er tilpasset mange forskellige studieretninger gennem årene. Normalt er et Holocaustforløb ca. 10 moduler á 100 min. Forløbet ligger gerne omkring slutningen af 2.g og starten af 3.g. Det gør, at jeg forventer, at eleverne selv står for bl.a. kildekritik ift. diverse websites m.m

Som optakt til forløbet har eleverne arbejdet med 1. verdenskrig/Mellemkrigstiden, så de kender optakten til nazisternes magtovertagelse i Tyskland, og hvordan verden har udviklet sig i 1920’erne og 1930’erne. Mange elever har været undervist tidligere i 2. verdenskrig; det får vi også en snak om, da der selvfølgelig har været forskellige vinkler i diverse folkeskoler.

Forløbsbeskrivelse

Mit udgangspunkt og min fremgangsmåde er Stantons 10 stadier på folkedrab. Det giver eleverne et overblik over udviklingen, en struktur og et godt redskab til fx eksamen og ”andre folkemord”, som bekendtgørelsen foreskriver. Undervisningsmodulerne tilrettelægges efter stadierne, og eleverne har fra modul til modul fokus på 1 til flere stadier.

Til undervisning på dansk vil jeg anbefale bogen ”Vejen til folkedrab” af Solvej Berlau og Stine Thuge. Bogen er opbygget omkring Stanton, og man kan vælge at fokusere på enkelte stadier eller flere afhængigt af ens vinkler. Til undervisning på engelsk bruger jeg meget United States Holocaust Memorial Museums hjemmeside.

Til første modul har eleverne set afsnit 1 af BBC’s gamle dokumentar ”The World At War”/”En Verden i Krig”, afsnit 1: ”A New Germany”/”Det Nye Tyskland”. Afsnittet dækker primært perioden fra 1933–1939 og har masser af førstehåndsvidner med – noget eleverne finder spændende. Afsnittet får dækket den tidlige nazistiske stat med lovgivning, propaganda og tysk fascination for Hitler/nazismen. Afsnittet ligger på CfU, og jeg vil anbefale, at I ser/bruger det.

Der findes yderligere et afsnit om selve Holocaust i serien: Det er afsnit 20 – afsnit 26 er om erindringshistorie – begge afsnit kan anbefales.

Modulet starter med, at jeg snakker om Nürnbergprocessen. Her viser jeg eleverne domstolens afgørelser og domme over nazisterne efter krigen – jeg viser bl.a., at SS dømmes som en forbryderisk organisation.

Mit næste modul har fokus på aktørerne under Holocaust og nazisternes forbrydelser mod ”uønskede racer” ift. nazismens raceideologi. Her tager jeg udgangspunkt i gerningsmænd, ofre og tilskuere. Som jeg skriver indledningsvis, er der masser af kilder til emnet, og her må man vælge meget fra. Jeg bruger kilder fra bl.a. Folkedrab.dk, His2rie.dk, Alphahistory.com og taler fra YouTube. Kilderne viser Holocaust fra de tre aktørers perspektiver, som f.eks. Hitlers bemyndigelsesordre til at begå drab på handicappede – T4-programmet har jeg de senere år oplevet fanger eleverne ekstra meget. Jeg tror – men har ikke undersøgt det nærmere – at de kan forholde sig personligt til det.

Andre kilder er tavshedskontrakt mod udtalelser og fotografering af Holocaust – her snakker vi så om de mange kilder, vi har fra tysk hånd. Det giver en god diskussion.

Tredje modul har fokus på deportationer og transporter. Udgangspunktet for modulet er Hitlers ordre fra 7. oktober 1939, der bemyndiger Himmler til at organisere ”Special trains” til ”Resettlement”. Jeg bruger uddraget fra Yitzhak Arads bog ”Towards the Final Solution”.

Herefter arbejder eleverne med et dilemmaspil, jeg har lavet, hvor de skal pakke en kuffert – kort sagt: de skal forestille sig, at de skal stille an til transport om 24 timer – hvad vil de tage med? De har mange gode pointer, og vi snakker på den måde om transporterne og de forhold, fangerne blev udsat for. En anden del af opgaven er, at eleverne ser på KZ-lejrenes (på papiret) dagsrationer.

Fjerde modul handler om lejrene, og her bruger jeg uddrag fra Art Spiegelmans ”Maus”, uddrag fra Auschwitz- og Höcker-albummene. Endvidere arbejder eleverne med et videointerview (fra ”The World at War”, afsnit 20) med Dov Paisikovic, der var i Sonderkommando og overlevede.

Femte modul har fokus på Einsatzkommandoerne, og her arbejder eleverne med dokumentaren ”Ganz Normale Männer” (CfU), der bygger på Christopher Brownings bog ”Ordinary Men”. Her anvendes Stanton også.

Sjette modul handler om modstand, dødsmarch og befrielse, og vi arbejder med bl.a. ”Dødens fodboldkamp”, dødsmarcher i krigens slutning og opstandene i dødslejrene Treblinka, Sobibor og Auschwitz.

Efter sjette modul har eleverne nu fået oparbejdet en baggrundsviden, de skal bruge til et elevprojekt/fremlæggelse om Holocaust.

Eleverne får 2 moduler til at forberede en gruppepræsentation om Holocaust.

Udgangspunktet er vores foregående moduler og de perspektiver, vi har vendt.

Som regel er der 6–7 grupper. De vælger selv en vinkel på Holocaust, de vil arbejde med.

De laver problemstillinger.

De skal bruge kilder fra undervisningen.

De skal give sig selv lektier for til hvert modul.

De skal selv finde 2 førstehåndskilder til emnet. Deres kilder skal citeres og bruges aktivt i præsentationen.

Forskellige emner eleverne vælger er f.eks.:

• Propaganda

• T4

• Udryddelseslejrene

• Befrielsen

• etc.

10 min. præsentation med PP/Prezi etc. (Præsentationerne sender de til mig, og jeg viser dem på skærmen.) Eleverne tager noter under de andre gruppers præsentationer. Afsluttende har vi en reflekterende snak med udgangspunkt i de forskellige præsentationer.

Det 10. modul afsluttes med en general opsamling og historiebrug/misbrug etc. Vi snakker også gerne om, hvordan Holocaust bruges i populærkultur, i film/musik. I nærheden af skolen har jeg også et par ”Stolpersteine” som vi ser og snakker om.

Som ekstra aktivitet får vi på Niels Brock besøg af Holocaustoverlevende Ib Katznelson, der fortæller sin historie. Dette er et arrangement på 3. år, gerne omkring Holocaust Remembrance Day 27. januar.

Perspektiveringer til andre folkedrab i samtiden. Her har jeg tidligere arbejdet med Holodomor i Ukraine og japanernes fremfærd i Kina, f.eks. Nanjing.