Lars Løbner Hansen
Overskriften kunne få en læser til at tænke, at der er ugler i mosen, at der er noget voldsomt galt i enten foreningen eller faget. Det er ikke tilfældet, der er måske endda snarere en vis lettelse forbundet med emnet. Overskriften tager sit udgangspunkt i den evaluering af sidste års eksamensevaluering, som fagkonsulenten opsummerede i sit nyhedsbrev i januar. Vi havde jo sidste år den første rigtige udrulning af den nye eksamensform. STX havde prøvet året før, men for HHX var det en premiere. Og den gik, efter alt at dømme, rigtig godt.
Der er bestemt stadig ting at arbejde med, mere om det om lidt, men det generelle billede er, at eksamen var en god oplevelse, og at langt de fleste forløb fint. En grund kunne være, at der måske ved eksamensforberedelserne, hvor lærer og censorer havde kommunikeret om kildematerialer og form, havde været en stemning af, at vi skal have dette nye til at fungere. Ingen har prøvet det før, så alle var indstillede på, at eksamen er et samarbejde, hvor vi skal lære, hvordan vi bedst for det til at virke. Jeg havde selv fornøjelsen af at være censor ved en eksamen, og det bragte en vis erindring tilbage fra tidligere tider, hvor eleverne trak spørgsmål, som de havde kilder og 48 minutter til at finde svar på. Sidste år havde de 90 minutter til selv at finde på, hvad de ville bruge kildematerialet til, og evalueringen fortæller, at dét var der en del, der havde lidt svært ved. Hvordan få formuleret to til tre problemstillinger, som har indbygget en sammenhæng og progression, samtidig med, at der skal bruges metodiske greb?
For flere elever, er det en udfordring i den daglige undervisning, og med nervøsitet og måske en vis usikkerhed i forhold til det emne, man har trukket, så er der mange bolde, der skal holdes i luften på samme tid til eksamen. Mit indtryk er, at vurderingerne af eleverne tog hensyn til dette, det er ikke en let eksamensform. Tiden vil vise, om vi bliver bedre til at klæde dem på til den eller om vi i fremtiden måske vil se en anden tilgang til evaluering af vore elevers faglige kunnen. Med den kunstige intelligens som værktøj/facitliste stilles undervisningen over for udfordringer i det daglige, der gør, at man som elev kan fristes til at lade det være botten, der øver sig og ikke én selv. Som fagkonsulenten skriver, så kan vi ikke sige alt for sikkert, hvor vi står i forhold til karaktergivningen med denne eksamensform og hvad den kræver af os som undervisere, før der er gået i hvert fald tre år. Så, vi er nødt til at have lidt mere fortid, vi kan analysere, før vi kan udtale os om mulige fremtider. Ganske passende, når man tænker på, hvad vores fag handler om.
I ønskes i hvert fald et rigtigt godt forår med projekter og kommende eksaminer, hvor I som censorer eller eksaminatorer igen skal få det hele til at fungere til elevernes bedste.
/Formanden